Videooverspilning

 

 

FERIEFILM
Få jeres ferieminder
ud på DVD eller Blu-ray
- så bliver der plads
til nye i kameraet og
på hukommelseskortet

 

JEH Media læser de

fleste typer kort og alle kameraer, der kan over- føre med USB/Firewire

 

Hvis du ligger inde med optagelser på videobånd eller på et af de små smarte hukommelseskort,

kan jeg i langt de fleste tilfælde kopiere indholdet til mit udstyr, redigere optagelserne og overspille dem til DVD, Blu-ray eller andet medie.

 

Hvis du har film på et kamera med RW-DVD/ harddisk eller på en kort- eller båndtype, som ikke er nævnt herunder, kan jeg i "værste fald" sætte dit kamera til mit udstyr og overføre/overspille indholdet.

 

Optagelser i HD (High Definition) kan leveres på Blu-ray-disk og/eller 'almindelig' DVD og/eller omdannet til andre typer computerfil.

 

Overspilning og redigering kan gøres med videobånd af typerne

* mini-DV

* VHS

* VHS-C

* Digital8

* Hi8

* Video8

Kopiering og redigering kan gøres fra hukommelseskort af typerne

* Smart Media /xD 

* Compact Flash 

* SD, miniSD, SDHC, SDXC

* SD Plus / Mobile 

* MS / PRO 

* Duo / PRO Duo

Overspilning og redigering kan gøres fra DVD af typerne

* mini-DVD (skrivbare - også selv om disken ikke er færdiggjort)

* DVD

* Blu-Ray

 

- eller direkte fra dit kamera!

 

 

Bemærk venligst

- jeg har ikke udstyr til overspilning af Betamax- og Ampex-bånd.

- jeg har ikke udstyr til overspilning af smalfilm.

 

 

Efter overspilning/kopiering

Dine optagelser kræver muligvis en del redigering - seksten minutter med Lillepers tredie tur i hoppegyngen kan måske skæres til og sættes sammen med andre uforglemmelige øjeblikke.

 

Hele sektioner kan fjernes, byttes rundt og/eller tillægges diverse mere eller mindre sjove effekter. Lyd kan ændres, lydeffekter kan indsættes - og jeg kunne blive ved ...

 

Hvis optagelserne er rystede eller ujævne, kan de i mange tilfælde 'udglattes', så det bliver pænere at

se på!

 

[Her kommer vi meget tæt på det, du kan læse om under Videoredigering.]

 

Og den afsluttende DVD eller Blu-ray-disk kan forsynes med en eller flere menuer til start, valg af scene osv osv

 

Personligt kan jeg bedst lide få men seværdige effekter - her tænker jeg på ting som "lir" i menuer, skrifttyper, overgange mellem sekvenser, skiltetekster m.m. men hvis du har andre (og mere bizarre) ønsker, så finder vi naturligvis ud af det, du og jeg.

 

Endelig kan jeg naturligvis også 'bare' kopiere indholdet til disk...

 

JEH Media har flere varianter af, hvordan overspilning kan foregå og hvilke medier det kan gøres til.

 

Resultatet kan leveres på forskellige måder efter aftale:

 

  • i standard DVD- eller Blu-ray-æske med farve-omslag samt med evt. farveprint på selve skiverne. Optagelser over flere ('almindelige') DVD'er kan også leveres i 2-3-4-dobbelte æsker

 

  • DVD'ernes indhold kan leveres som ISO-filer, fx til en ekstern harddisk - ud over levering i æsker. Så kan du selv brænde nye kopier, hvis de oprindelige bliver slidt/for gamle (når de 24 måneder er gået, hvor jeg stadig kan levere nye, flotte eksemplarer)

 

  • de overspillede videofiler kan kopieres til en ekstern harddisk (din egen), hvis du selv vil stå for redigeringen. (Blot skal du vide, at 1 times videofiler fylder 13,2 Gb.)

 

Kvaliteten på de forskellige videobåndtyper betyder, at det er forskelligt, hvor meget rå-film, der kan være på en DVD/Blu-ray.

 

En almindelig DVD kan rumme 66 minutters video i fuldt format.

 

Film optaget på for eksempel mini-DV- eller Hi8-bånd kan godt tåle at blive komprimeret yderligere. I praksis kan der være omkring 2 timers film på en DVD, uden at kvaliteten bliver synligt dårligere. Den er stadig klart bedre end for eksempel VHS-bånd, der skal overspilles med 1 time pr. DVD, for at billedkvaliteten ikke skal blive dårligere.

 

Optagelser i HD kan sagtens omdannes til almindeligt DVD-format og brændes til DVD'er, der kan afspilles i gængse afspillere/på pc. [MEN de bør naturligvis brændes til Blu-ray, så du får den bedste kvalitet at kigge på!]

 

En standard Blu-ray kan rumme 2-3 timers HD-film og skal afspilles i en Blu-ray-afspiller/på en pc med Blu-ray-drev. (Blu-ray kan IKKE afspilles i en almindelig DVD-afspiller!)

 

Endelig skal du lige vide, at

 

- dine originaloptagelser bliver naturligvis hverken påvirket

eller ødelagt på nogen måde. Redigeringen foregår med kopier

på mit udstyr

[MEN ... når det er gjort, kan du genbruge dine bånd, tømme dit kameras disk eller dit hukommelseskort og gøre klar til nye, flotte og spændende optagelser] 

 

- film optaget på bånd eller korttyper, som ikke er i HD-format,

kan godt brændes til Blu-ray, men kvaliteten kan IKKE gøres bedre!

[Blu-ray-afspillere kan da heldigvis sagtens afspille almindelige DVD'er]

 

 

 


 

JEH Media - når du skal have optaget noget flot